Capital asset pricing model

Capital asset pricing model (direkte oversat: "model for kapitalaktivers priser"), ofte forkortet CAPM, er en fundamental model indenfor finansiel økonomi, der forklarer forholdet mellem risiko og afkast på finansielle aktiver, eksempelvis aktier. Modellen opdeler afkastet på et aktiv i et risikofrit afkast samt en risikopræmie. Risikopræmien udregnes som aktivets merafkast over det gennemsnitlige markedsafkast multipliceret med aktivets systematiske risiko (også kaldet aktivets betaværdi).[1] Modellen belyser altså sammenhængen mellem det forventede afkast og risikoen ved en investering. Modellen udgør en grundpille i moderne finansieringsteori.[2]

Et aktivs betaværdi, der spiller en central rolle i CAPM, udtrykker i sig selv aktivets kursfølsomhed (risiko) i forhold til den samlede markedsudvikling, eller med andre ord den del af værdipapirets risiko, der ikke kan fjernes ved en passende spredning af porteføljen.[3]

  1. ^ J. Dahlhoff, H. Grell og B.F. Henningsen (2002): Opslagsordet capital asset pricing-modellen (CAPM). Erhvervsøkonomisk minilex. 4. udgave, Gyldendal.
  2. ^ Bjarne Astrup Jensen: Opslagsordet CAPM i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. oktober 2019.
  3. ^ J. Dahlhoff, H. Grell og B.F. Henningsen (2002): Opslagsordet betaværdi. Erhvervsøkonomisk minilex. 4. udgave, Gyldendal.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search